Holstebro Skytteforening er Holstebro's ældste idrætsforening. Den blev oprettet den 15. oktober 1863.
Foreningens lokaler på Banetoften 40, 7500 Holstebro rummer i alt 30 skydebaner.
Foreningen har 20 nye skydebaner til luft- og salonrifler, samt en hyggelig kælder med 10 skydebaner til pistol.
Vi har et stort udvalgt af forskellige .22lr rifler og pistoler, samt nogle forskellige 9mm og .357 pistoler, og et par 6,5 rifler.
Holstebro Skytteforening er en forening, hvor sammenhold, kammeratskab, glæde, frivillighed og plads til forskellighed fylder i det daglige, og hvad enten du er ung eller gammel, nybegynder eller øvet, så er der helt sikkert også plads til dig.
Derudover er der hjælpere og trænere, når du møder op til en trænings aften, som vil gøre sit bedste for at give dig en god oplevelse og ikke mindst hjælpe med at udvikle dig som skytte.
Holstebro Skytteforening er medlem af følgende:
Dansk Sportsskytte Forbund (DSF)
Dansk Skytte Union (DSU)
Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI)
Holstebro Skytteforening tilbyder følgende discipliner:
10m Luft
15m Salonriffel
15m Standard pistol
15m Grov pistol
Grundet klubbens medlemskab i de 3 foreninger, kan man, ud over normal riffel/pistol skydning, blandt andet skyde:
Biathlon
Precision Rifle Shooting
Steel Challenge
Terrænskydning
IPSC
Der findes mange flere discipliner end de nævnte, nogle kræver dog lidt mere hjemmearbejde end andre.
Klubben har skytter i de fleste disciplinerne, som kan hjælpe eller vejlede de interesserede.